| udpluk af anmeldelser
… Gennem hele forestillingen bliver skærmene omdrejningspunktet - med videokunstner Helle Lyshøjs fascinerende projektioner som det centrale virkemiddel. Danserne bevæger sig ind og ud bag skærmene og gør os i tvivl om, hvad der faktisk sker her og nu på scenen, og hvad der er filmisk fortid. Og om det ene egentligt er mere virkeligt end det andet? Aline Storm, Dagbladet Børsen den 12. februar 2010 Velkommen til virkeligheden. … hvad er virkeligheden i virkeligheden, som Morten Lindberg alias Master Fatman sjovt spørger om i åbningssekvensen, hvor han optræder i hele tre videogestaltninger, der tilmed går i dialog med hinanden... Raffinerede er Helle Lyshøjs videosekvenser, hvorfra også danserne Pierre Enaux, Ole Birger Hansen og Matilde Wendelboe Dresler i pang-røde farver danser live ud på scenen som fra den ene virkelighed ind i den anden... Vibeke Wern, Berlingske Tidende den 11. februar 2010 … i dialog med de fire vægge, hvor fremtoninger på skærme og lærreder trækker korsets akser gennem rummet. Den ene akse trækkes af to mindre skærme, hvorfra Marx og Sokrates toner frem… på den anden akse finder vi to store lærreder… hvor den hætteklædte unge mand toner frem og afbryder filosoffernes dialog i en perfekt timing… der med udpenslede referencer til både Zarathustra, Messias og den finske skolemassemorder trænger sig på i en larmende smuk musikvideo… …et lille videokamera bliver brugt til transmissioner i nærbillede af den agerendes krop: en blodprøvenål, der stikkes ind i armens hvide hud; en transmission fra den syngendes drøbel eller et nærbillede af hans øje… et ansigt, som er i protoplastisk transformation (en transformation, der realiseres virtuelt i en video-projektion hvor den navnløses ansigt glider over i en lang række andres: Andy Warhols, Willem Dafoes, Karen Blixens, Mahatma Ghandis, bin Ladens, Thomas Skade-Rasmussen Strøbechs…)… Lilian Munk Rösing, Information den 23. januar 2009 Det kommer der en skæg videokonference ud af (et animeret symposium) mellem bl.a. Pygmalion, Sokrates og Karl Marx… sammen med en række ansigtsmutationer (fra Beck-Nielsen over Karen Blixen og Hitler og tilbage igen) nok forskønner både drømmen og mareridtet… Per Theil, Politiken 2009
Lækre videoprojektioner… Sjovt computer-animerede forandringer af det menneskelige ansigt…
Henrik Lyding, Jyllandsposten 2009
Kopi Og selvfølgelig er det slet ikke den ægte Warhol anno 1966, vi ser på video i »Mastercopy«, men performer Pold som en humoristisk kopi af Warhol… Herlig er Daniel Norback i dobbeltrollen som Ingrid Bergman og Humphrey Bogart i »Casablanca«, og Merete Byrial er skøn som både bebrillet Woody Allen og ung blond Mariel Hemingway i »Manhattan«. Vibeke Wern, Politiken
den 28. august 2008
Børneforestilling er en eventyrlig sanseoplevelse. Når fuglen flyver op mod himmelen, gør den det på en billedskærm, hvor den med animationsteknik også kan dykke ned i vandet og møde finurlige fisk. Monna Dithmer, Politiken 2007 Elegante videoprojektioner skaber masser af eventyr og smukke billeder.
Henrik Lyding, Jyllandsposten 2007
Forførelsens kunst. New Value er begavet, sjov og tiltrængt satire … Videokunstneren Helle Lyshøj er kvinden i NV, der står for præsentationsteknik og formidler NV-folkets idealiserede, iscenesatte livsstil på videoklip allerede ved indgangen og senere viser os New Values verdensomspændende netværk. Vibeke Wern, Berlingske Tidende 2006
Skøn katastrofehjælp til dansk teater. Teatret dødt. Den Anden Opera er sprængt i luften. Svensk TV trænger ind i de røgfyldte lokaler for at sende de chokerende billeder direkte ud til seerne … Forvirret? Så vent bare til "behind the scenes" optagelserne af prøverne til Hamlet. Gensynet med Requiem … Katastrofe på katastrofe udspiller sig for os. På scenen. På storskærmen. I foyeren. I tankerne. Marianne Skovlund Christensen, Teatermagasinet 2006
Brugen af video (v. Helle Lyshøj og Pold) som gennemgående modspil til og forstærker af de sceniske handlinger tydeliggør hele balancegangen omkring virkelighed og iscenesættelse. Der er mediebevidste referencer til forskellige former for ’virkelighedsdokumentar’: den gamle performancebrug af video som dokumentation, nutidens hjemmevideoer eller portrætinterviews med kunstneren bag scenen eller dokumentarilluderende fiktion. Undervejs vises der således klip fra prøveforløbets indledende øvelser i et sommerhus, interviews med performerne som de er rent ’privat’, glimt af instruktør Pold i aktion, og der afrundes med billeder a la rystede fraklip fra The Blair Witch Project. uddrag af
'KUF i det uprøvede grænsefelt
– en midtvejsevaluering af Kulturministeriets Udviklingsfond'
om 'Performance 2000 - Et Danse Docu Drama' (Casestudie 2) |